AG

Karaktertræk

Lyttende, afslappet, udtryksløs

Rolle

Tinas veninde

Debut

The prequel

Optrædener

Tegneserie 6 - 12 - 17 - 20 - 39 - 57 - 60 - 68 - 78 - 137 - 139 - 140 - 148 - 154 - 171 - 177 - 180 - 190 - 220 - 228 - 237

Spinoff 19

Eventyret

The prequel, Sequel 1, The finale

AG er Tinas bedste veninde, og de mødes tid for at tale over en cigaret... eller det vil sige, at Tina taler mens AG lytter, og AG holder sig ikke tilbage med at rose Tina og give hende den bekræftelse, som hun har brug for. Det er uvist hvad AG får ud af det, for hun har selv sine egne problemer, som hun sjældent får lov til at sætte ord på. Når AG nu og da går sine egne vejne, skuffer det Tina, at hun har et liv, der ikke altid involverer hende.

Sæson 1: AG møder Tina på hospitalet, og som rygere bliver de to hurtigt slyngveninder. AG præsenterer blandt andet Tina for kroen, og hun bliver også inviteret hjem til Tina til en sludder - blandt andet over et spil fisk. AG er også med til Tinas bryllup og sågar et vidne til Mia-mordet.

Sæson 2: AG har kun en enkelt optræden, hvilket er, da hun kommer forbi mens Tina er i chok efter tabet af sin bil.

Sæson 3: Efter AG møder SKAT på kommunen bliver de to forlovet og vælger at gifte sig. Deres bryllup bliver afbrudt, da Fru Svendsen skal føde, og de bliver til sidst erklæret for ægtefolk på hospitalet.

Sæson 4: Efter Kasper slår Nikoline Fallesen ihjel, begynder AG's ægteskab med SKAT at smuldre, og hun beslutter sig for at blive skilt. AG har pludselig så mange problemer, at Tina beslutter sig for at erstatte hende med Fru Svendsen, og AG er derfor heller ikke med til Tinas bryllup.

Sæson 6: Efter man ikke har set noget til AG længe, ser man Tina chatte med hende på MSN, hvor det viser sig, at Søren Ryge er Tina net-utro, idet han har aftalt et møde med AG.

Sæson 7: AG møder Tina til speed dating på kommunen og afslører, at hun er blevet lesbisk. Senere støder AG ind i Tina, mens hun er ved at se på hus og overtaler hende til at tage med på kroen, hvor de drikker op for en million.

Sæson 8: I et spinoff-nummer ser man AG arbejde som telefonsælger.

Sæson 9: AG ses blandt andet under en samtale med Tina, ligesom hun er med til hendes bryllup.

Sæson 10: I sæson 10 afslører AG, at hun har fundet sammen med Sanne, hvilket skuffer Tina, men hun forsøger samtidig at støtte sin veninde ved at komme til hendes bryllup. Tina møder dog op med en ny mand, som hun har mødt på vejen, og som hun vil giftes med på AG's store dag. Dette sårer AG, som forlader Sanne ved alteret. Hun tager i stedet i biografen, hvor hun møder Birgit Falk, som tilfældigvis også er lesbisk, og de to indser derfor, at de er skabt for hinanden og finder sammen, hvorved AG skrotter Sanne.

Sæson 11: AG og Tina har åbenbart begravet stridsøksen, for man ser kort AG i en samtale med Tina.

Sæson 12: Man ser kort Tina tale med AG på kroen.

Sæson 13: Man ser AG i en samtale med Morten og senere går hun sammen med Birgit Falk på Valentins dag.