Morten Jensen

 

Karaktertræk

Temperamentsfuld, bedrevidende, dårlig taber, skvattet, spydig

Rolle

Tina søn og Kasper, Carsten og Christoffers bror

Debut

The prequel

Optrædener

Tegneserie 1 - 2 - 3 - 4 - 5 - 7 - 8 - 9 - 10 - 12 - 13 - 14 - 16 - 18 - 20 - 21 - 22 - 23 - 24 - 25 - 26 - 27 - 28 - 29 - 30 - 31 - 32 - 33 - 34 - 37 - 38 - 39 - 40 - 41 - 42 - 43 - 44 - 45 - 47 - 48 - 49 - 51 - 52 - 53 - 55 - 56 - 57 - 59 - 60 - 61 - 62 - 64 - 65 - 66 - 67 - 68 - 69 - 70 - 71 - 72 - 73 - 77 - 80 - 81 - 83 - 84 - 85 - 86 - 87 - 88 - 89 - 90 - 93 - 94 - 95 - 96 - 97 - 98 - 99 - 100 - 101 - 102 - 103 - 104 - 105 - 106 - 107 - 108 - 109 - 111 - 112 - 113 - 118 - 119 - 120 - 121 - 122 - 125 - 127 -129 - 131 - 132 - 133 - 134 - 135 - 136 - 137 - 138 - 139 - 140 - 141 - 142 - 143 - 144 - 145 - 146 - 147 - 148 - 149 - 150 - 151 - 152 - 153 - 154 - 155 - 156 - 157 - 158 - 159 - 160 - 161 - 162 - 163 - 164 - 165 - 166 - 167 - 169 - 170 - 171 - 172 - 173 - 174 - 175 - 176 - 178 - 179 - 180 - 181 - 182 - 183 - 185 - 186 - 187 - 189 - 191 - 192 - 193 - 194 - 195 - 196 - 197 - 198 - 199 - 200 - 202 - 203 - 204 - 205 - 206 - 207 - 210 - 211 - 212 - 213 - 214 - 215 - 216 - 217 - 218 - 219 - 220

Special 1 - 2 - 3 - 4 - 5 - 6 - 7 - 8 - 9 - 10 - 11 - 12

Eventyret

The prequel - Sequel 1 - Sequel 2 - Sequel 3 - The finale

Morten er den ældste af Tinas 4 sønner og deler far med Kasper. Han bor i København men tilbringer alligevel størstedelen af sin tid hjemme hos sin mor, hvor han primært hænger ud med Carsten på godt og ondt. I kedsomhed finder de to på alt muligt, der ofte ender med, at en af dem kommer galt af sted.

Som den ældste kan Morten godt virke snusfornuftig og kontrollerende, men han stikker ofte halen mellem benene og bliver bange, når han møder en trussel. Han har dog også nemt ved at miste temperamentet og svarer gerne igen med både ord og næver. Han brokker sig også over ligegyldigheder og bliver generelt irritabel, når han ikke får sin vilje. Morten har arvet sin mors skarpe tunge og er blandt andet ikke bleg for at sige, at han ikke kan lide hendes kærester.

Sæson 1: Serien starter med at Morten siger op og rejser fra København til Vestsjælland for at besøge sin familie, hvor han af ukendte årsager bliver. Morten og Carsten kommer tit op at toppes, fordi Morten har gået på hf, mens Carsten går på gymnasiet, så bogligt føler Carsten sig højere stillet. Morten og Carsten planlægger at slå deres mor ihjel, og derfor ender Morten i fængslet, hvor han møder Store Svend fra Nørrebro, som hans mor senere bliver forlovet med. Morten får dog sørget for at skille ham af vejen, så Tina bliver forladt ved alteret i kirken.

Sæson 2: I anden sæson får Morten en stalker, da fyren Bobby bliver besat af ham efter en tur i biografen. Bobby flytter ind ved siden af Tina, og da Morten har brug for en pakke toast, laver han en hemmelig aftale med Bobby, hvilket Bobby bruger imod ham resten af sæsonen, indtil det til sidst afsløres, hvad Morten måtte gøre for at få toasten. Morten finder også en edderkop, som han kalder for Gert.

Sæson 3: Selvom Mortren er hovedmistænkt for mordet på Bobby, så viser det sig dog, at han ikke står bag. Senere bliver han imidlertid morder, da han dræber Malte, efter han har fundet ud af, at familien stod bag Mias forsvinden. Morten lider også et tab, da edderkoppen Gert bliver skudt for øjnene af ham. Til sidst er han med til AG's bryllup og fødslen af sin nevø Jesus.

Sæson 4: Morten har gennemgået en mindre designændring og er blevet ansat som guide i lokalområdet, selvom han stadig bor i København. I denne sæson dør Morten og kommer i Himlen, hvor han møder Gert og Bobby, der afslører, at hans rigtige morder var en mand. Morten går i gang med at lede efter Bobbys rigtige morder, der viser sig at være Big Ben, men da han og Carsten møder op på Big Bens bopæl, er han der ikke, og jagten ender blindt. Morten hjælper senere Carsten med at skille Gustav af vejen, men planen slår fejl, så der er intet hjælp at hente hos Carsten, da Morten får brug for hjælp til at skaffe Store Svend fra Nørrebro af vejen, da han vender tilbage og atter vil gifte sig med Tina. Morten får dog bevist, at Store Svend fra Nørrebro stod bag den ulykke, der gjorde Hr. Svendsen lam, og på den måde får han sendt Store Svend fra Nørrebro i fængsel.

Sæson 5: Bobby kontakter Morten og minder ham om, at Big Ben stadig er på fri fod. Morten tilmelder sig derfor Sporløs, hvor det lykkes at finde Big Ben, der dog bliver skudt af Anna Pihl. Ved et rent tilfælde opdager Morten, at Cille er i sikkerhed, idet hun står og trækker på gaden, så Morten får bragt hende hjem og tilbage til serien. Da Tina dør, må Morten tage ansvar, men det bliver på lidt alternativ vis med bankrøveri og misbrug af kommunen, og så må han også lige befri Carsten, da han bliver kidnappet af Bertha. Til sidst i sæsonen sker der mange forandringer omkring Morten, der bliver vidne til, hvordan Kasper går amok i lufthavnen, hvor han dræber Junker Julie samt mange andre.

Sæson 6: Da Morten finder ud af, at Michelle er gravid, overtaler han hende til at beholde barnet, idet han lover at hjælpe hende med pasningen efter fødslen. Da Kasper ikke vil med til Bornholm, får Michelle hans billet, og da hende og Morten er alene går vandet. Morten kan ikke få fat i en ambulance, så han vælger at skyde den blonde mand, så han i stedet kan få fat i politiet. Anna Pihl dukker op og bringer Morten og Michelle til sygehuset, hvor Michelle føder en søn for øjnene af Morten.

Sæson 7: Morten hjælper Michelle med at passe Gorm og opfordrer hende også til at stille op som statsminister, da posten bliver ledig. Michelle vinder valget, men bliver kort tid efter dræbt, og Morten er blandt de mistænkte, indtil det viser sig, at det var Ole Henriksen, der stod bag. Morten har skyldfølelse over Michelles død og kontakter derfor en clairvoyant, der dog kan fortælle ham, at hun er kommet frem til den anden side. Efter Michelles død sørger Morten for at finde et nyt hjem til Gorm, da Fru Svendsen vælger at adoptere ham. Morten må desuden bringe Christoffer hjem til Kasper, efter han bliver udskrevet fra hospitalet, men mens han er alene med Christoffer, opstår der brand, Kaspers hund går op i flammer.

Sæson 9: I sæson 9 har Morten fået en designændring i form af rødt hår. Han optræder i alle numre i denne sæson, hvor han blandt andet finder sin gamle Pokémon-samling, som han formår at gøre komplet. Kasper sætter dog ild til den kort tid efter. Tina har fundet sammen med Store Svend fra Nørrebro igen, hvilket Morten naturligvis er imod. De to har et par mindre opgør, hvilket resulterer i at Morten ikke kommer med til brylluppet, da Store Svend fra Nørrebro omsider bliver gift. Morten er desuden vidne til, hvordan Carstens chinchille Chucky mister livet, og så er han også med på turen til Samsø.

Sæson 10: I sæson 10 ser man jævnligt Morten, der blandt andet tager med Carsten på en tidsrejse i Sequel 3. Han hypnotiserer også sine brødre og får desuden at vide, at en af hans nærmeste vil dø inden for den nærmeste fremtid. Sidst i sæsonen viser det sig, at være Kasper, som dør, og Morten er den eneste ud over Tina som er med til hans begravelse. Morten får også en næseoperation og bliver misundelig på Carsten da han får succes ved at udgive sin dagbog. Morten sørger desuden for at få skilt Tinas nye mand, Johnni, ad vejen uden at man ser hvordan.

Sæson 11: I denne sæson optræder Morten i flere numre med selvstændige historier, indtil Christoffer bliver kæreste med den navnløse pige fra internettet. Morten mistænker hende nemlig for at være en kriminel og forsøger at bevise det, men dog uden held. Morten skyder desuden Gerda Mås efter gentagende gange at have ringet til alarmcentralen uden at have fået hjælp.

Sæson 12: I sæson 12 tager familien en tur på krydstogt, hvor skibet dog ender med at synke. Morten vælger at redde både sig selv, Carsten og Christoffer, mens båden går ned, og de tilbringer en del numre på det åbne hav. Carsten høster efterfølgende berømmelse for hændelse, hvilket generer Morten så meget, at han vælger at afsløre sandheden, hvilket får sendt ham og Carsten i fængsel, hvor Morten dog løslades, så Carsten lades alene.